Pris: 165,00 DKK 125,00 DKK
Producent: USA
Varenummer: Non vintage
Lagerstatus: 5

Horseshoes & Handgranades

André Hueston Macks bud på "The American Red Wine". 
Hovedsageligt Syrah fra det sydlige Oregon kombineret med en smule Cabernet Sauvignon og Merlot fra Red Mountian Washington. 
Oregon og Washington vinene holdes adskilt i ståltanke efter lagring på egetræsfade, blandes så løbende ved aftapning og derfor er dette Non Vintage rødvin. 

Smag:
Overraskende elegant aroma med hindbær, brombær, kirsebær og hvid peber. 
Frisk rød frugt i smagen med fintkornede bløde tanniner, lakrids, kaffe og granatæble i eftersmagen. 

Madforslag:
Dette er grillvin par excellence, frugten og tanniner matcher kødet og den friske syre tager gerne kampen op med en klassisk bearnaise. Vi anbefaler at nyde vinen ved 14-15 grader i store bordeauxglas.

Anmeldelser:

5/6 Gastromænd:
"Americanstyle er hvad du får her. American Red Wine, lavet på syrah og lidt Cab, banket på nogle ståltanke og så lagret på egetræsfade, ikke så meget pis - det vil nok overraske dig, at det faktisk er en meget elegant vin? 
Herlig duft af hindbær, kirsebær og lidt krydderier. Den har bløde tanniner, som gør sig glimrende til den fede julemad. Jeg ville næsten sige, at den kunne gå til grill også. Den skal og bør serveres køligt, men så fungerer den bestemt også, et nyt og spændende indslag fra Laudrup Vin."
- Gastromand kårer Årets julevin, November 2014


Historie:
NW Wine Company LLC
Mouton Noir er startet i 2007 af André Hueston Mack, tidligere chefsommelier på The French Laundry i Californien og siden Per Se i New York. 
Det startede som et lille garageprojekt, der skulle forsyne små restauranter i New York med unikke vine fra Oregon. Mouton Noir drives som negociant, hvor André Hueston Mack køber druer fra små vinbønder i Oregon, som han har lært at kende gennem sine år som sommelier, hvor han konstant jagtede små unikke vine fra hele verden. I Europa har vinene indtil videre kun været tilgængelige på MonVinic i Barcelona, men nu kommer vinene til Danmark. 
Mouton Noir er også et livsstilsprojekt inspireret af bl.a. skateboarding, punk og hip hop, hvilket ses tydeligt i vinenes navne og etiketter.

Skriv en anmeldelse

Bemærk: HTML oversættes ikke!
Dårlig God